HVALSØ BYFORUM

Sammen udvikler vi Hvalsø

Vær med til at støtte op om en levende by

Aktiviteter

Vi afholder arrangementer, der samler Hvalsø

Pinselørdag arrangerer vi det traditionsrige morgenbord på Hovedgaden, loppemarked og forskellige aktiviteter. Pinsefesten i 2025 bliver den 51. af slagsen. Til jubilæet i 2024 deltog 50  frivillige i afviklingen af pinsefesten, og omkring 3000 Hvalsø-borgere mødte op.

Når julen nærmer sig, tænder vi julelys på Hovedgaden. Den sidste fredag i november står vi for juletræstændingen på Kropladsen, hvor julemanden ankommer i brandbil og tænder juletræet, til stor glæde for Hvalsøs børn.

Vi bygger mødesteder

I den gamle grusgrav skal Jætternes Dal etableres – et samlingssted med madpakkehus, rutsjebane, løberuter, kunst, fantasi og nordisk mytologi.
Gruppen af frivillige bag Jætternes Dal er tæt på at sikre finansieringen og arbejder mod byggestart i 2025.

Vi taler Hvalsøs sag med politikere og myndigheder

Madelungs grusgrav er officielt stadig en aktiv grusgrav, men Hvalsø Byforum mener, at området bør omdannes til rekreativt formål.
Vi udarbejder derfor høringssvar og arbejder på at påvirke den politiske behandling på kommunalt og regionalt niveau. Samtidig forsøger vi at finde en løsning, hvor Madelungs Grusgrav kan blive byens, fremfor at ejes af firmaer.

Når trafik og infrastruktur belaster byen, eksempelvis med parkerede lastbiler, for høj hastighed i rundkørslerne eller uhensigtsmæssigt placerede vejbump, tager vi dialogen med myndighederne for at finde løsninger.

Vi gør byen kønnere

I sommerhalvåret gør frivillige i lugelauget en stor indsats for at holde blomsterbedene langs hovedgaden smukke.

Vi koordinerer placeringen af kunst i det offentlige rum og planlægger kunstnerisk udsmykning af el-skabe.

Udvalg under Hvalsø Byforum

Julelys: Vi står for julelys i Hvalsø og den årlige juletræstænding.

BikeNFun: Sammen med cykelklubben BikeNFun arbejder vi for faciliteter til cykling for børn og unge.

Lugelauget: Hver sommer holder lugelauget vores hovedgade smuk.

Jætternes Dal: Vi bygger en fællesplads med leg, kunst og ophold i den gamle grusgrav.

Natur og Miljø: Vi arbejder for at Madelungs Grusgrav bliver et rekreativt område, og deltager i arbejdet omkring skovrejsning ved den grønne kile.

Kunst og Forskønnelse: Vi arbejder for en by med mere kunst i uderummet.

Aktivitet og Erhverv: Vi afholder pinsefest og indgår lokale samarbejder med byens erhvervsliv.

Julelys

Lugelaug

Pinsefest

Jætternes Dal

Strategi og Vision

Vi har en overordnet vision og 7 pejlemærker

Når vi står sammen i Hvalsø, står vores stemme stærkere – både i politiske beslutninger og i fordelingen af fondsmidler.
Derfor forener vi i Hvalsø Byforum de ildsjæle, der får tingene til at ske, så Hvalsø har et stærkt, initiativrigt og handlekraftigt civilsamfund, der arbejder visionært med byens udvikling.
Hvalsø Byforum holder styr på det formelle, så de enkelte projekter og aktiviteter kan fokusere på det, de er bedst til.

Vi varetager borgernes interesser

fra ung til gammel, fra den naturinteresserede til den, der ønsker flere bynære aktiviteter. Når vi samler og styrker de mange små initiativer, skaber og bevarer vi i fællesskab den levende by.

Visionen for Hvalsø Byforum

er at skabe en by med et levende handelsliv tæt knyttet til naturen, hvor byen, borgerne og foreningslivet udvikler sig i samspil med hinanden.

Vi arbejder med Hvalsø i syv spor:

  • Levende handelsby med små og store butikker.
  • En sammenhængende by med stier, grønne kiler og trafiksikre veje.
  • Naturen ind i alt – Hvalsø skal være grøn og frodig at færdes i.
  • Kultur og kunst – vores rige kultur- og foreningsliv skal fortsat blomstre.
  • Bevægelse, leg og læring – vores udendørs faciliteter skal bruges, og nye skal skabes.
  • Børn og unge – vi skal skabe gode rammer i fælles dialog.
  • Byens mangfoldige historie – vi skal dyrke og formidle historien om Hvalsø.

Bestyrelsen

Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling i marts.

Som bestyrelsesmedlem vælges man for to år ad gangen, og alle medlemmer af Hvalsø Byforum kan stille op og stemme på generalforsamlingen.

Bestyrelsen består af:

Se referatet fra seneste generalforsamling her: (link)

Kontakt bestyrelsen via kontaktformularen her: kontakt os

Medlemsskab

Medlemsskab

200,00 kr.

Bliv medlem af Hvalsø Byforum for 200 kroner om året, og støt det frivillige arbejde for at gøre Hvalsø til en levende by.

Dine medlemskroner går til at frivillige kan planlægge, organisere og afholde aktiviteter for hele Hvalsø. Dit navn på medlemslisten giver samtidig Hvalsø Byforums stemme mere vægt, når vi repræsenterer byens interesser overfor politikere og fonde.

Kategori:

Beskrivelse

Bliv medlem af Hvalsø Byforum for 200 kroner om året og støt det frivillige arbejde for at gøre Hvalsø til en levende by.

Dine medlemskroner går til at frivillige kan planlægge, organisere og afholde aktiviteter for hele Hvalsø. Dit navn på medlemslisten giver samtidig Hvalsø Byforums stemme mere vægt, når vi repræsenterer byens interesser overfor politikere og fonde.

Kontakt os

Få vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev direkte i din inbox!